¹ Til Sangmesteren. En Salme af David.

² Hør, o Gud, min Røst, naar jeg klager, skærm mit Liv mod den rædsomme Fjende;³ skjul mig for Ugerningsmændenes Raad, for Udaadsmændenes travle Hob,⁴ der hvæsser Tungen som Sværd, lægger giftige Ord paa Buen⁵ for i Løn at ramme den skyldfri, ramme ham brat og uset.⁶ Ihærdigt lægger de onde Raad, skryder af, at de lægger Snarer, siger: »Hvem skulde se os?«⁷ De udtænker onde Gerninger, fuldfører en gennemtænkt Tanke — og Menneskets Indre og Hjerte er dybt.

⁸ Da rammer Gud dem med en Pil, af Slaget rammes de brat;⁹ han styrter dem for deres Tunges Skyld. Enhver, som ser dem, ryster paa Hovedet;¹⁰ alle Mennesker frygter, forkynder, hvad Gud har gjort, og fatter hans Hænders Gerning;¹¹ de retfærdige glædes i HERREN og lider paa ham, de oprigtige af Hjertet jubler til Hobe!