¹ Til Sangmesteren. En Maskil af David,² da Edomiten Doeg kom og meldte Saul, at David var gaaet ind i Ahimeleks Hus.

³ Du stærke, hvi bryster du dig af din Ondskab imod den fromme?⁴ Du pønser hele Dagen paa ondt; din Tunge er hvas som en Kniv, du Rænkesmed,⁵ du foretrækker ondt for godt, Løgn for sanddru Tale. — Sela.⁶ Du elsker al ødelæggende Tale, du falske Tunge!

⁷ Derfor styrte Gud dig for evigt, han gribe dig, rive dig ud af dit Telt, han rykke dig op af de levendes Land! — Sela.⁸ De retfærdige ser det, frygter og haaner ham leende:⁹ »Se der den Mand, der ej gjorde Gud til sit Værn, men stoled paa sin megen Rigdom, trodsed paa sin Velstand!«

¹⁰ Men jeg er som et frodigt Olietræ i Guds Hus, Guds Miskundhed stoler jeg evigt og altid paa.¹¹ Evindelig takker jeg dig, fordi du greb ind; jeg vidner iblandt dine fromme, at godt er dit Navn.